Russiske soldater har rykket sig en smule fra Kyiv, men efterretninger fra forskellige lande tyder på, at der nærmere er tale om en omgruppering end en tilbagetrækning. Få overblik over nattens hændelser i Ukraine-konflikten her:
USA sender 200 marinesoldater til Østeuropa
Mens Ruslands krig mod Ukraine fortsætter, sender USA flere kampfly, transportfly og soldater til Østeuropa. Det oplyste John Kirby, der er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet dpa.
Mindst 12 døde i angreb på regeringsbygning
Mindst 12 personer er blevet dræbt, og 33 personer er blevet såret i forbindelse med et angreb, der ramte en regional administrationsbygning i den ukrainske by Mykolajiv, oplyste ukrainske myndigheder sent tirsdag aften ifølge CNN.
Pentagon ser russisk omgruppering af styrker nær Kyiv
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vurderer, at de russiske styrkers bevægelse omkring Ukraines hovedstad, Kyiv, snarere er en repositionering end en tilbagetrækning. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Zelenskyj ser positive signaler i forhandlinger med Rusland
I kølvandet på tirsdagens fredsforhandlinger siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han ser »positive« signaler i samtalerne med Rusland. Dog ønsker ukrainerne ikke at reducere forsvarsindsatsen, understreger han ifølge AFP.
Briterne mener, at russernes Kyiv-strategi har fejlet
Gentagne tilbageslag for de russiske styrker i forsøget på at omringe Kyiv kombineret med vellykkede modangreb fra ukrainske styrker betyder, at Moskva er mislykkedes med dets mål om at omringe den ukrainske hovedstad. Det vurderer det britiske forsvarsministerium, skriver BBC.
USA: Statsborgere kan blive tilbageholdt i Rusland
Det amerikanske udenrigsministerium advarer mod, at russiske myndigheder kan finde på at tilbageholde amerikanske statsborgere i Rusland, skriver ministeriet ifølge AFP.
ritzau
fortsæt med at læse




























