Nogle af de døde er lagt i sorte ligposer. Andre ligger fortsat kun med ansigterne skjult af en lille smule jord, men hvor man kan se deres hænder og fødder. Kroppene ligger stadig i deres naturlige positioner. Man kan se, det er civile. Kvinder i lyserøde jakker. Det er ganske enkelt forfærdeligt«.
Ordene kommer fra 35-årige Anna Pantyukhova, der til daglig bor i Ukraines hovedstad, Kyiv, og som Politiken tidligere har talt med i forbindelse med krigen i hendes hjemland.




























