Torsdag mistede en 55-årig dansk mand, der boede i Costa Rica, livet i en badeulykke.

Dansker mister livet i drukneulykke i Costa Rica

Billedet er arkivfoto fra Costa Rica og har ikke noget med ulykken at gøre. Foto: Thomas Borberg
Billedet er arkivfoto fra Costa Rica og har ikke noget med ulykken at gøre. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

En dansk mand mistede torsdag livet i en drukneulykke i Costa Rica.

Det oplyser familien til Ritzau.

»Familien er i chok og sorg samlet på tværs af oceaner«, skriver familien.

Den 55-årige mand var på badetur ved stranden på Costa Ricas caribiske kyst i området omkring strandbyen Puerto Viejo. Ulykken skete torsdag midt på eftermiddagen.

Dagen efter om formiddagen blev han fundet tæt ved kysten.

Danskeren havde boet i Costa Rica i omkring halvandet år.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her