Den grønne bybus, som daglig kører i Malmøs gader, er forvandlet til et gråt skelet. Da nogle sortklædte unge mænd i søndags smed en molotovcocktail ind i den halvfyldte bus på vej gennem Rosengård, måtte passagererne flygte for livet. Ingen kom til skade i branden, men den voldsomme oplevelse er bare en af mange, som står tilbage efter påskeweekendens optøjer flere steder i Sverige. Tændstikken, som udløste balladen, var politikeren Rasmus Paludans koranafbrændingsturné gennem svenske byer, men det brutale svar havde mindre at gøre med religion og fredelige protester end med kriminelles had mod svensk politi.
Det mener i hvert fald rigspolitichef Anders Thornberg.


























