Skyderiet fandt sted i den nordvestlige del af Washington D.C.

To i kritisk tilstand efter skyderi i USA

Foto: Evelyn Hockstein/Ritzau Scanpix
Foto: Evelyn Hockstein/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En mand, som mistænkes for at have såret tre personer i Washington D.C. med skud fredag, har ’taget livet af sig selv’.

Det oplyste politiet i USA’s forbundshovedstad natten til lørdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge politiet lod personen til at have skudt efter tilfældige personer med en præcisionsriffel.

To af ofrene, begge mænd, er i kritisk men stabil tilstand, mens den tredje person - en pige - har fået et overfladisk skudsår.

Skyderiet fandt sted i den nordvestlige del af Washington D.C. nær gymnasiet Edmund Burke School og Howard University School of Law.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her