IS-medlem, der stod bag gidseltagninger og henrettelser, har fredag fået en livstidsdom i USA.

Daniel Ryes IS-fangevogter idømt fængsel på livstid

Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Et medlem af en gruppe af Islamisk Stat, der blev kendt som ’The Beatles’ og stod bag gidselstagninger og henrettelser, er fredag blevet idømt livstid ved en domstol i USA.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Alexanda Kotey stod anklaget for drab på de amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff samt nødhjælpsarbejderne Kayle Mueller og Peter Kassig.

Gruppens gidsler, der også talte danske Daniel Rye, gav dem øgenavne ’The Beatles’ på grund af deres britiske accent.

Kotey har erklæret sig skyldig i drab på de fire, så fængsel på livstid var derfor på forhånd et minimum.

Et andet medlem af gruppen blev i sidste måned dømt skyldig i gidseltagning med dødelig udgang og planlagt drab. Han skal have sin dom udmålt i september.

Et tredje medlem af gruppen er dræbt i et amerikansk-britisk missil angreb i Syrien i 2015.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her