Ukraines præsident vil forlænge militær undtagelsestilstand i landet. Få overblik over seneste udvikling her.Få overblik over seneste udvikling her.

Overblik: Milliarderne vælter ind i Ukraine

Amerikanske senatorer modtog tidligere i dag den svenske statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinisto (nummer fire og tre fra højre). Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Amerikanske senatorer modtog tidligere i dag den svenske statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinisto (nummer fire og tre fra højre). Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ukrainske myndigheder giver modstridende meldinger om togangreb, mens de melder om fremskridt i landets næststørste by.

Få overblikket over de seneste udviklinger i Ukraine-konflikten her:

USA’s senat godkender milliardhjælp til Ukraine

Senatet i USA har med et stort flertal på 86-11 stemt for en hjælpepakke på næsten 40 milliarder dollar til Ukraine. Beløbet svarer til omkring 280 milliarder kroner. Præsident Joe Biden ventes inden længe at godkende pakken med sin underskrift.

USA’s kongresmedlemmer er dybt splittede i mange spørgsmål. Men hjælp til Ukraine har massiv opbakning på begge fløje.

Hjælpen fra USA er militær, økonomisk og humanitær. Blandt andet er der øremærket seks milliarder dollar til indkøb af pansrede militærkøretøjer og luftforsvarssystemer.

Knap ni milliarder dollar er afsat til at hjælpe Ukraine med såkaldt ’fortsat regeringsførelse’, herunder humanitær hjælp.

Med den seneste pakke har USA ydet hjælp til Ukraine for i alt 54 milliarder dollar i løbet af to måneder, skriver New York Times. Det svarer til 382 milliarder kroner.


USA’s og Ruslands topgeneraler taler for første gang i krigen

USA’s forsvarschef og øverste general, Mark Milley, har talt i telefon med sin russiske modpart, Valerij Gerasimov. Det er de

res første samtale, siden krigen i Ukraine begyndte for knap tre måneder siden. Det oplyser en talsmand for Milley to

rsdag.

»De militære ledere drøftede flere sikkerhedsrelaterede spørgsmål og er enige om at holde kommunikationslinjerne åbne«, siger talsmanden, der ikke vil oplyse yderligere om, hvad der blev talt om.

»I overensstemmelse med hidtidig praksis vil detaljer om deres samtale blive holdt fortroligt«, tilføjer han.

I sidste uge talte USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, med den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu. Det var første gang, de to ministre talte sammen siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar. Her opfordrede Austin til, at Rusland omgående indfører våbenhvile. Siden Rusland invaderede Ukraine, har USA og Rusland etableret en hotline. Den skal forhindre fejlberegninger og en udvidelse af konflikten.

Alle McDonalds 850 restauranter solgt til russer

Mandag satte fastfoodkæden McDonald’s alle deres russiske restauranter til salg på baggrund af landets invasion af Ukraine. I dag er der fundet en køber. Det bliver russiske Alexander Govor, som allerede driver 25 McDonald’s restaurater i Sibirien, der overtager alle 850 russiske burgerbarer. Han overtager samtidig alt personale i minimum to år, og vil drive restaurantkæden videre i landet under et nyt navn.

Ifølge det russiske nyhedsmedie TASS vil Ruslands regering gøre alt for at hjælpe Alexander Govor med projektet.

Ukrainske soldater på stålværk overgiver sig

Mere end halvdelen af de ukrainske styrker på stålværket Azovstal i den ukrainske havneby Mariupol har overgivet sig.

Det siger i hvert fald Denis Pusjilin, separatistleder for den selvudråbte republik Donetsk i det østlige Ukraine, torsdag.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

»Ikke alle er kommet ud endnu. Processen er stadig i gang. Mere end halvdelen er helt sikkert kommet ud, har lagt deres våben og er kommet ud med et hvidt flag«, siger han ifølge Tass til tv-kanalen Solovyev Live.

Ukraine melder om fremskridt i landets næststørste by

Ukraine militære generalstab oplyser, at styrker er rykket frem flere steder i området omkring landets næststørste by, Kharkiv, i krigen mod russiske styrker.

I en fremrykning nord for byen har ukrainske soldater befriet landsbyen Dementieva, der ligger nær grænsen til Rusland, lyder det.

Russisktalende diplomat skal styre USA’s ambassade i Kyiv

Det amerikanske Senat har enstemmigt godkendt den erfarne diplomat Bridget Brink til at blive ambassadør i Ukraine.

Brink, der taler russisk, er godkendt, samme dag som den amerikanske ambassade i Kyiv er genåbnet efter tre måneders nedlukning som følge af Ruslands invasion.

FN dokumenterer næsten 3800 drab på civile i Ukraine

Mindst 3778 civile er af FN dokumenteret dræbt i krigen i Ukraine, siden den russiske invasion begyndte i februar. Det oplyser FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, og hendes kontor (OHCHR).

Det faktiske antal dræbte er dog sandsynligvis langt højere.

Zelenskyj vil forlænge militær undtagelsestilstand i Ukraine

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag offentliggjort et forslag, der skal forlænge den militære undtagelsestilstand i landet med yderligere tre måneder.

Umiddelbart ser Zelenskyj ud til at have sikret sig parlamentarisk støtte til forslaget. Det betyder, at den militære undtagelsestilstand, der blev indført 24. februar, vil blive forlænget til 23. august.

Ukrainske myndigheder giver modstridende meldinger om togangreb

Ukraines militær siger, at soldater har sprængt et tog med russiske soldater i luften i byen Zaporizhzhia. Zelenskyjs rådgiver har senere sagt, at angrebet var begrænset til skinnerne nær toget.

Kilder: FN, dpa, Reuters

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her