Strømmen af ukrainere, der hver dag vender tilbage til deres fædreland, har nu i over en uge oversteget antallet af flygtninge, der forlader landet. Det viser de daglige opgørelser fra Ukraines grænsekontrol.
Senest krydsede 35.000 personer torsdag grænsen ind til Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova. Men over 41.000 tog turen den anden vej ind i Ukraine, hvoraf over 37.000 var ukrainske statsborgere, oplyser myndighederne.



























