Finland bliver i morgen det tredje europæiske land, der mærker, at Ruslands Vladimir Putin mener det alvorligt, når han truer med at lukke for den fossile gas.
Klokken 7 i morgen tidlig vil den russiske gasleverandør Gazprom lukke for gashanen. Det sker, efter at det finske selskab Gasum har nægtet at skifte over til at betale i den russiske møntfod rubler eller bruge Gazprom Exports foreslåede betalingsarrangement, der indebærer at åbne to kontoer i Gazprombank, den ene i euro, den anden i rubler.




























