De russiske trusler om at lukke for gassen til Danmark var ikke varm luft. Tirsdag meddelte det danske energiselskab Ørsted, at det russiske selskab Gazprom lukker for naturgasleverancerne. Det sker som konsekvens af, at Ørsted har afvist at betale for gassen i Ruslands valuta, rublen.
»Vi har forberedt os, så vi forventer fortsat at kunne levere gas til vores kunder«, siger Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted.


























