Mens Sveriges stats- og udenrigsministre glæder sig over en aftale med Tyrkiet, der åbner for at gøre Sverige til medlem af Nato, er der bekymring, utryghed og endda vrede på venstrefløjen og i det kurdiske miljø.
De svenske og finske kurdere blev de store tabere i aftalen. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har i årevis følt, at kurdiske grupper, der kæmper for selvstændighed fra Tyrkiet, har et fristed i flere af de nordiske lande.




























