Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har suspenderet to højtstående embedsmænd og sætter samtidig spørgsmålstegn ved deres lederegenskaber og anklager mange af deres underordnede for forræderi og samarbejde med Rusland. Det skriver amerikanske CNN.
De to fremtrædende embedsmænd er rigsadvokaten Iryna Venediktova samt lederen af den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU) og Zelenskyjs nære ven Ivan Bakanov, der var med til at kickstarte Zelenskyjs politiske karriere.


























