Ukraine er i gang med at planlægge en modoffensiv i den sydlige Kherson-provins, og løftet er, at hele området skal være befriet fra den russiske besættelsesmagt senest i september. Det melder nyhedsbureauet AFP.
Stort set hele provinsen er i dag under russisk kontrol, og hovedbyen, der også hedder Kherson, faldt blot en uge inde i invasionen, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, igangsatte 24. februar.