Overtagelsen af et værk i det østlige Ukraine betragtes som Ruslands første strategiske sejr i over tre uger.

Rusland har overtaget vigtigt ukrainsk kraftværk

Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rusland har fået kontrol med det næststørste kraftværk i Ukraine. Det bekræfter en ukrainsk regeringsrådgiver ifølge Reuters.

Samtidig lyder det, at de russiske tropper er i gang med en omfattende omplacering af soldater. Soldaterne er på vej mod tre sydlige regioner.

Allerede tirsdag florerede der på internettet billeder af soldater fra Wagner-gruppen foran kraftværket Vuhlehirsks administrationsbygning.

Onsdag hævdede Rusland, at de havde overtaget kulkraftværket, der ligger i den østlige region Donetsk.

Overtagelsen betragtes som den første strategiske russiske sejr i mere end tre uger. Krigen i Ukraine startede med Ruslands invasion af nabolandet 24. januar.

Wagner-gruppen er et netværk, der menes at have været aktivt i Ukraine, Syrien og en håndfuld afrikanske lande. Gruppen er af navn uafhængig, men menes at have forbindelser til det russiske sikkerhedsapparat.

Gruppen har lavere standarder ved rekruttering end militæret og hyrer straffefanger og personer, som er blevet uegnede til at gøre tjeneste som soldater.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her