Der er gået et år, siden Kabul faldt, og Danmark evakuerede omkring 1.000 afghanere. Nogle af dem havde arbejdet og sat livet på spil for Danmark. Deres integration i det danske samfund er nu dit ansvar. Hvordan synes du, det går?
»Jamen, jeg ved faktisk ikke præcis, hvordan det går. Vi trækker ikke selvstændige tal på dem. Men vi må jo formode, at mange af dem har søgt at komme hertil. En del er vel i uddannelse og nogle måske i arbejde. Men på den anden side, det er jo også en kultur, som er meget anderledes, så det kan også være, det tager lidt længere tid end med andre grupper«.


























