»Der er kun ét Kina i verden, og Taiwan er en uadskillelig del af Kina. Regeringen af Folkerepublikken Kina er den eneste retmæssige repræsentant for hele Kina«.
Sådan lød reaktionen fra den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, efter at Politiken fredag kunne fortælle, at politikere på tværs af seks danske partier var åbne for at deltage i en rejsedelegation til Taiwan, når det forventede efterårsvalg er overstået.




























