Læs her, hvordan nyheden omkring dronning Elizabeths død udspillede sig torsdag eftermiddag og aften.

Sådan forløb timerne omkring dronningens død

Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tidligt torsdag eftermiddag dansk tid udtrykte læger bekymring for den 96-årige britiske dronning Elizabeths helbred. Cirka seks timer senere bekræftede Buckingham Palace, at dronningen var død. Få et overblik over forløbet her (alle klokkeslæt er i danske tider):

13.32

Buckingham Palace udsender en pressemeddelelse om, at dronningens læger er bekymrede for hendes helbred. Lægerne anbefaler, at hun holdes under observation på slottet Balmoral i Skotland, hvor hun befinder sig.

13.45

Det bekræftes, at prins Charles og hertuginde Camilla er rejst til Balmoral. Et minut senere bekræfter Kensington Palace, at prins Williams også er på vej nordpå.

15.39

Et fly fra det britiske luftvåben letter fra Northolt i det vestlige London. Om bord er prins William, dronningens sønner prins Andrew og prins Edward samt Edwards hustru, grevinde Sophie.

16.50

Flyet lander i lufthavnen i Aberdeen i Skotland, der ligger cirka 65 kilometer fra Balmoral.

17.30

Storbritanniens premierminister, Liz Truss, bliver orienteret om, at dronningen er død.

18.00

En kortege, heriblandt en bil med de fire flypassagerer, ankommer til Balmoral Castle.

19.31

Buckingham Palace bekræfter i en udtalelse, at dronningen er død.

20.00

Charles, som nu er konge, udtaler i en erklæring: »Min kære mor Hendes Majestæt Dronningens død er et øjeblik fyldt af dyb sorg for mig og alle familiens medlemmer«.

20.08

Premierminister Liz Truss siger uden for embedsboligen i Downing Street, at »det er slut med den elizabethanske æra«. Hun afslutter med ’God save the King’ og kalder Charles kong Charles III.

20.25

Clarence House bekræfter, at Charles tager kongenavnet kong Charles III.

20.41

Kensington Palace bekræfter, at William og Kate nu er hertug og hertuginde af både Cornwall og Cambridge.

Kilder: NTB og dpa.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her