Fredag eftermiddag kom den tjekkiske energiminister med noget, der minder om årets underdrivelse. Som repræsentant for EU-formandskabslandet Tjekkiet, skulle han opsummere, hvordan krisemødet mellem EU’s energiministre var gået, og om det var lykkedes dem at finde fælles veje til at få Europas borgere og virksomheder helskindet gennem energikrisen.
»Det var ikke en nem diskussion – og helt sikkert heller ikke den sidste«, konstaterede Jozef Sikela.


























