19 lig er blevet bjærget, og 10 personer savnes fortsat efter lavine. Myndigheder har reddet 32 ned fra bjerg.

Dødstal efter lavine i Himalaya stiger til 19

Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst 19 mennesker har mistet livet, efter at de blev ramt af en lavine i den indiske del af Himalayabjergene.

Det oplyser myndigheder i landet fredag.

Lavinen fandt sted tirsdag, og på dag fire efter ulykken fortsætter redningsindsatsen trods dårligt vejr.

»19 lig er blevet bjærget. 10 mennesker savnes fortsat«, siger Ridhim Aggarwal, som er talsperson for en statslig katastrofemyndighed.

»Redningsoperationen er blevet genoptaget i dag, men kan påvirkes af dårligt vejr. Vejret er dårligt«.

Ulykken er sket nær bjerget Draupadi ka Danda II. Det ligger i delstaten Uttarakhand nordpå i det store land.

Politi, redningsmyndighederne og det indiske luftvåben er involveret i eftersøgningen.

32 mennesker er indtil videre blevet ned reddet fra bjerget trods sne og regn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her