Hvad angår Ukraine, har Putin forregnet sig, siger Joe Biden, som ellers vil betegne russeren som rationel.

Biden: Putin er normalvis rationel og har forregnet sig

Joe Biden og Vladimir Putin fotograferet i Schweiz sidste år.  Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Joe Biden og Vladimir Putin fotograferet i Schweiz sidste år. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Joe Biden mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er en normalvis rationel mand, som i høj grad har fejlbedømt muligheden for at besætte Ukraine.

Det siger den amerikanske præsident tirsdag i et sjældent tv-interview med CNN.

»Jeg tror, at han er en rationel aktør, som i væsentlig grad har forregnet sig«, siger Biden.

Udtalelsen kommer, dagen efter at Rusland mandag sendte over 80 missiler mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og flere andre byer.

For nylig fortalte Biden, at den amerikanske administration leder efter en ’afkørsel’ for Putin, så han kan nedtrappe invasionen af Ukraine, før han griber til masseødelæggelsesvåben.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her