På grund af energikrisen har man de seneste uger kunne se indslag på TV om, hvordan folk på kontorer, hvor temperaturerne er sat ned til 19 grader, har taget striktrøjer på og andre midler i brug for at komme igennem en kriseramt vinter.
Og det er ikke kun i Danmark, at arbejdspladser skal skrue ned for varmen. I Frankrig vil præsident Emmanuel Macron gerne reducere energiforbruget med 10 procent inden for to år, hvilket har fået hans finansminister til at foreslå varmere beklædning til at holde de lidt køligere temperaturer ud.



























