Rusland vil øve sig i atomkrig med brug af landets arsenal af dommedags våben i de kommende uger. Samtidig sender Nato kampfly og strategiske bombefly på vingerne for blandt andet at indøve brugen af ’små’ taktiske atomvåben med en sprængkraft op til 20 gange Hiroshima-bomben.
Hverken den russiske øvelse ’Grom’ (Torden på russisk, red.) eller Nato’s ’Steadfast Noon’ – navnet er formentlig inspireret af den kendte westernfilm ’High Noon’ – er i princippet nogen nyhed. Begge øvelser er årligt tilbagevendende begivenheder.




























