Med under en uge til midtvejsvalget advarede Biden tirsdag i en tv-tale imod de republikanske kandidater, der på forhånd har sagt, at de ikke vil respektere valgresultatet, hvis de taber. Han sagde: »Dette er vejen til kaos i Amerika. Det er uden fortilfælde. Det er ulovligt. Og det er uamerikansk«.
Bidens tale kommer i forlængelse af overfaldet på Paul Pelosi, gift med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. De ord, overfaldsmanden brugte, kan spores tilbage til angrebet på Kongressen 6. januar i fjor og dermed til Trumps valgnederlag i 2020. Løgne, som bliver spredt på sociale medier, og som fører til civil ulydighed og vold.



























