Broen over Siverskyi Donetsfloden er sprængt, fyrre- og birketræerne er flået i stykker, bygninger og huse er brændt halvt eller helt ned, og det store hvide kloster i kalkbjerget på den høje flodskrænt er mærket af skud og eksplosioner. I midten af byen er den eneste farverige plet i den gråsorte masse af ruiner et rødt hjerte med teksten »Jeg elsker Sviatohirsk – kraftens by«.
Sviatohirsk er kendt i hele Ukraine for sit smukke unikke kloster, Sviatohirsk Lavra – et af de tre helligste klostre i landet for ortodokse kristne, som årligt tiltrak titusinder af turister og pilgrimme. Denne sommer blev turiststrømmene erstattet af hårde kampe mellem den ukrainske hær og russerne, der besatte området fra 6. juni til 12. september.
På den centrale plads flokkes folk om bokse med nødhjælp, som frivillige og ngo’er bringer ud i minibusser. Elselskabet DTEK kører rundt i en sort kassevogn og tilkobler bygninger til elektricitet efter et halvt år uden strøm, varme eller mobildækning.
Der er masser af opgaver i en by, der er blevet befriet fra russisk besættelse. Volodymyr Rybalkin har travlt med at se til det hele og farer rundt fra morgen til aften for at løse de mange udfordringer. Han er klædt i sort fra top til tå: fleecetrøje, fleecehue og vindtæt jakke. Telefonen ringer tit, og folk på gaden lader ham ikke gå forbi uden at udveksle et par ord.
