Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Selv om vi er indenfor, er hendes grå hue trukket godt ned over ørerne. Øjnene er vidt åbne.
»Er det ægte blod?«, spørger 15-årige Lidija Nemlij.
Tre højskoleelever sidder foran en computer og er ved at redigere en kortfilm på Krogerup Højskole. På skærmen kan man se en ung mand i bar overkrop hamre hånden mod et ukendt offer på jorden igen og igen lige uden for billedet, mens den røde væske sprøjter op på gerningsmanden.
»Nej, nej, det er bare teaterblod«, lyder svaret hurtigt til den unge ukrainer.
