Brasiliens forhenværende og nuværende præsidenter er for en sjælden gangs skyld enige:
Søndagens stormløb mod brasilianske institutioner er et angreb på demokratiet og skal fordømmes på det kraftigste.
Sådan lyder det i hvert fald fra begge parter nu, hvor optøjerne er slået fejl. Mindst 400 mennesker er foreløbig blevet anholdt, oplyser den lokale guvernør, efter flere tusinde personer brød ind i det brasilianske parlament, landets højesteret og præsidentpaladset, Palacio do Planalto.
Demonstranterne ville vise deres utilfredshed med det nylige præsidentvalg i Brasilien, hvor den siddende præsident, Jair Bolsonaro, tabte knebent. De ønsker en genoptælling af den anden valgrunde, og de har opfordret militæret til at gribe ind for at sikre, at det sker.
Men hvis demonstranterne havde håbet på opbakning fra deres foretrukne kandidat, har de forregnet sig. Jair Bolsonaro selv fordømmer stormløbet.
»Fredelige demonstrationer, som det står i loven, udgør en del af demokratiet. Det gør plyndringer og invasioner af offentlige bygninger, som fandt sted i dag, og som dem, venstrefløjen gennemførte i 2013 og 2017, ikke« skriver han på Twitter med henvisning til tidligere demonstrationer i landet.
Bolsonaro afviser, at han på nogen måder har opfordret til optøjerne, som den nye regering ellers mener.
»I hele min regeringsperiode har jeg arbejdet inden for grundlovens fire linjer, respekteret og forsvaret lovgivningen, demokratiet, gennemsigtighed og vores hellige frihed«, skriver Bolsonaro videre på Twitter.
Lula: Bolsonaro medansvarlig
Jair Bolsonaros afstandtagen kommer først efter tre kaotiske timer, hvor brasilianske sikkerhedsstyrker har kæmpet for at genoprette roen i hovedstaden Brasília.
Dermed er Bolsonaro officielt på linje med Brasiliens nye præsident, Luiz Inacio Lula da Silva. Søndag udtalte han, at alle involverede i søndagens optøjer i Brasília vil blive fundet og straffet.
»Disse vandaler, som vi kan kalde fanatiske nazister, fanatiske stalinister og fanatiske fascister, gjorde, hvad der aldrig før er gjort i dette lands historie«, sagde Lula søndag aften på et pressemøde.
Lula anklagede dog også Bolsonaro for at bære et medansvar for optøjerne. Ifølge den nye præsident har Bolsonaro i lang tid ført en grundløs kampagne om mulig valgfusk, som har ophidset demonstranterne.
»Alle de mennesker, der gjorde dette, vil blive fundet, og de vil blive straffet«, fastslog Lula.
Brasílias lokale guvernør, Ibaneis Rocha, har ifølge ritzau fyret hovedstadens sikkerhedschef, Anderson Torres. Torres har tidligere været Bolsonaros justitsminister, men nu har Rigsadvokatens kontor bedt landets højesteret om at udstede en arrestordre på Torres.
Der skal også udstedes »arrestordrer på alle andre embedsmænd, som har ansvar for handlinger og udeladelser« op til urolighederne, lyder det.
International fordømmelse
Også i udlandet vækker angrebet mod Brasiliens demokratiske institutioner forargelse. Både FNs generalsekretær, António Guterres, såvel som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har erklæret deres fulde opbakning til Brasiliens præsident, Lula.
I USA kalder præsident Joe Biden begivenhederne i Brasilien et »angreb på demokratiet«
»Brasiliens demokratiske institutioner har vores fulde støtte, og det brasilianske folks vilje må ikke undermineres. Jeg ser frem til, at arbejde sammen med Lula«, skriver han på Twitter.
USA var i 2021 selv udsat for et lignende stormløb mod den amerikanske kongres, hvor fem personer døde. Dengang nægtede USAs afgående præsident, Donald Trump, at fordømme angrebet. Spørgsmålet om, hvad der præcist skete 6. januar 2021, kløver fortsat amerikansk politik i to lejre.
Det er foreløbig uvist, hvor mange der er kommet til skade i søndagens konfrontationer mellem politi og demonstranter i Brasilien.
fortsæt med at læse
