Indbyggere i superstjerne-byen Montecito, hvor blandt andet prins Harry bor, er blevet bedt om at evakuere.

Prins Harrys hjemby frygter mudderskred

Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Skuespillere, sangere, royale og tv-værter har mandag måtte forlade byen Montecito i Californien gennem politiets vejspærringer.

Den amerikanske by er blevet evakueret af frygt for, at dens prominente indbyggere skulle blive fanget i store mængder mudder.

Montecito er kendt som en kendis-enklave. Den er beboet af blandt andet den bogaktuelle prins Harry, skuespilleren Gwyneth Paltrow, sangeren Katy Perry og tv-værten Ellen DeGeneres.

Efter en periode med store mængder regn har udsigten til 20 centimeters regn det næste døgn, skabt frygt for, at byen skal blive ramt af et mudderskred.

Flere af byens gader er ifølge nyhedsbureauet AFP’s journalist på stedet allerede oversvømmet. Der er samtidig opsat vejspærringer af politiet i byen.

Byen, der ligger 90 minutter nord for Los Angeles, på Californiens frodige kyst. Mod syd ligger byens strande, mens bjergkæden Santa Ynez ligger i byens baghave mod nord.

Det er netop mudder fra skråningerne, som myndighederne frygter.

»Forlad byen nu. Dette er en situation, der udvikler sig hurtigt. Vær venligst opmærksom på nød-meldinger«, står der på byens brandvæsens hjemmeside.

På sin profil på Twitter skriver brandvæsnet videre, at byen de seneste 30 dage har fået mere end sædvanligt meget regn.

Evakueringen mandag har sandsynligvis også vakt grumme minder for de beboere, der også boede i Montecito for fem år siden. Her udløste store regnmængder en bølge af mudder ned i byen.

Dengang mistede 23 livet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her