Sveriges ambassade i den tyrkiske hovedstad, Ankara, er tirsdag lukket for offentligheden på grund af flere dage med protester.
Det står på hjemmesiden Sweden Abroad, hvor Sveriges udenrigsministerium samler information om landets ambassader verden over.
»Ambassaden i Ankara kommer tirsdag den 24. januar til at holde lukket for offentligheden, fordi der forventes demonstrationer uden for ambassaden«, oplyser udenrigsministeriet ifølge den svenske avis Aftonbladet.
Et i forvejen anspændt forhold mellem Sverige og Tyrkiet er de seneste dage blevet forværret. Det skyldes ikke mindst, at dansk-svenske Rasmus Paludan lørdag brændte en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.
Opdateres
ritzau




























