Tysk forsvarsminister bekræfter, at træning i tysk kampudstyr, der skal til Ukraine, går i gang snarest.

Tyske kampvogne når til Ukraine i slutningen af marts

Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tysklands nye forsvarsminister, Boris Pistorius, siger torsdag, at de tyske Leopard-kampvogne vil ankomme til Ukraine i ’slutningen af marts, begyndelsen af april’.

Tyskland har lovet at levere 40 kampkøretøjer af typen Marder. Ukrainske soldaters træning i håndtering af disse køretøjer vil gå i gang inden for få dage, siger han.

»Og for de ukrainske soldater, som skal uddannes til Leopard-kampvognen, vil det ske lidt senere«, siger Pistorius.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, besluttede tirsdag, at hans regering vil sende 14 af de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Det skete efter flere måneders tøven.

Det åbner for, at flere andre lande som Polen, Finland og Norge kan sende deres Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her