Ved historisk afstemning i Riksdagen er Nato-medlemskab godkendt med 269 stemmer mod 37.

Riksdagen i Sverige stemmer ja til Nato, men Erdogan spænder ben

Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Riksdagen i Sverige har ved en afstemning onsdag sagt ja til Nato-medlemskab med 269 stemmer for og 37 imod.

Den historiske beslutning sætter punktum for 200 års svensk alliancefrihed.

Afstemningen fandt sted efter en seks timer lang debat.

Ud af de otte partier i Riksdagen stemte kun Vänsterpartiet (V) og Miljöpartiet (MP) nej.

43 af Riksdagens medlemmer var fraværende.

Beslutningen betyder ikke, at Sverige nu er medlem i Nato. Det sker først, efter at medlemskabet er blevet ratificeret af parlamenterne i Tyrkiet og Ungarn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her