Det lyder som en fantastisk historie: Statsminister Mette Frederiksen (S) drog torsdag til møde i en tophemmelig verdensregering.
Og sandt er det, at den danske regeringsleder er taget til et fire dage langt møde i Lissabon for den nærmest sagnomspundne Bilderberg-gruppe – 127 personer, der enten er permanente medlemmer eller særligt inviterede gæster fra USA og Europa: direktører for multinationale selskaber, efterretnings- og mediechefer, techmoguler, toppolitikere og finansfolk.




























