En afrikansk delegation var i weekenden på besøg i Ukraine og Rusland for at opfordre til en fredelig løsning på krigen i Ukraine – og gerne som resultat af en afrikansk mægling.
Det gjaldt blandt andre Cyril Ramaphosa fra Sydafrika, Macky Sall fra Senegal, Hakainde Hichilema fra Zambia og Azali Assoumani fra Comorerne, der også er formand for Den Afrikanske Union. De var først i Ukraines hovedstad, Kyiv, fredag og dernæst i Sankt Petersborg i Rusland lørdag.


























