Alle ombordværende på fly døde i styrt på det østlige Island søndag. Politi undersøger årsag.

Cessna-fly styrter i Island: Tre mennesker er døde

Lyt til artiklen

Tre mennesker er døde i et flystyrt på det østlige Island.

Det skriver avisen Morgunblaðið og mediet RUV.

Det var et Cessna-fly, som styrtede søndag. To passagerer var om bord på flyet sammen med piloten. De blev erklæret døde på stedet.

Eftersøgningen af flyet begyndte efter et nødsignal fra flyet omkring klokken 17.

Flyet blev fundet nogle timer senere, oplyser islandsk politi ifølge Morgunblaðið.

Også en redningshelikopter blev kaldt til stedet.

Myndigheder har ikke oplyst nogen årsag til ulykken, som undersøges af blandt andet politiet.

Flystyrtet fandt sted ved Sauðahnjúka mellem Hornbrynju og Hraungarða.

Også et fly fra Icelandair tog del i eftersøgningen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her