Præsident Erdogans accept af Sveriges medlemskab af Nato er et »vigtigt øjeblik« for den anstrengte relation mellem Vesten og Tyrkiet, vurderer ekspert.

Det handlede i høj grad om Kongressen i USA og 40 F-16-fly, da Erdogan pludselig opgav sin blokade af Sverige

Tyrkiske F-16-jagere under en øvelse i Tyrkiet 15. juni 2009. Tyrkiet har hårdt brug for at opdatere sit flyvevåben. Arkivfoto Selcan Hacaoglu
Tyrkiske F-16-jagere under en øvelse i Tyrkiet 15. juni 2009. Tyrkiet har hårdt brug for at opdatere sit flyvevåben. Arkivfoto Selcan Hacaoglu
Lyt til artiklen

Det var en afpresningskampagne, der på samme tid var skamløst utilsløret og præget af spil for galleriet, som mandag pludselig sluttede med en historisk succes for Nato.

I mere end et år havde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, blokeret Sveriges optagelse i militæralliancen med krav om en hårdere kurs mod kurdiske »terrorister«. Mandag eftermiddag kastede han uventet et åbenlyst urelateret krav til Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger oveni. For pludselig få timer senere at sige o.k. til Sverige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her