I Rusland bruges meningsmålinger til at skabe legitimitet for Putin, men samfundet er »dybt splittet og meget komplekst«, mener Grigorij Judin, en af landets mest markante stemmer på venstrefløjen.

Russisk sociolog: I begyndelsen af 1990’erne blev russerne udsat for et voldsomt traume, som de stadig lider under

Dagen efter, at Wagnergruppen havde trukket sig fra Moskva, fortsatte livet igen som normalt, og russerne flokkedes igen ud i gadelivet i hovedstaden. Billedet er fra 25. juni 2023. Trafikken vendte hurtigt tilbage til normalen, men Den Røde Plads forblev lukket for besøgende. Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Dagen efter, at Wagnergruppen havde trukket sig fra Moskva, fortsatte livet igen som normalt, og russerne flokkedes igen ud i gadelivet i hovedstaden. Billedet er fra 25. juni 2023. Trafikken vendte hurtigt tilbage til normalen, men Den Røde Plads forblev lukket for besøgende. Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mange vestlige politikere og russere i udlandet taler om den russiske befolknings massive folkelige opbakning til krigen i Ukraine. De bygger det på meningsmålinger, der er udarbejdet af myndighederne i Rusland. Kan man stole på de oplysninger?

»I Rusland bruges meningsmålinger til at skabe legitimitet. Ruslands regime bygger på folkestemningen. Putin er lederen, men han træffer beslutninger på vegne af ’folket’. Derfor har han brug for konstant at få skabt et indtryk af, at han har folkelig støtte. Det sker gennem valg og løbende målinger«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her