Måske belært af de seneste dages politiske diskussion i Danmark om ytringsfrihed har den svenske regering besluttet at gå særdeles forsigtigt frem med lovændringer, der skal gøre det sværere at foretage koranafbrændinger.
På et pressemøde tirsdag annoncerede den svenske statsminister, Ulf Kristersson, sammen med justitsminister Gunnar Strömmer, at den svenske regering vil sætte gang i et analysearbejde, som skal se på mulighederne for at ændre i den lov, der inden for grundlovens rammer om forsamlingsfrihed definerer, hvilke arrangementer der kan afholdes, uden at det kompromitterer den almindelige orden og sikkerhed.


























