En mand, der arbejder med indkøb til det tyske militær, har ifølge anklager selv kontaktet Ruslands ambassade.

Ansat i det tyske militær anholdt for at spionere for Rusland

Lyt til artiklen

Efterforskere fra Bundeskriminalamt, som er Tysklands føderale kriminalpoliti, har anholdt en ansat fra det tyske militærs indkøbsmyndighed.

Den anholdte er mistænkt for at spionere for Rusland og for at arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste.

Mandens lejlighed og arbejdsplads i det vestlige Tyskland er blevet gennemsøgt onsdag, siger den føderale anklager fra byen Karlsruhe.

Han har arbejdet for en myndighed i delstaten Rheinland-Pfalz, der står for at udstyre de væbnede styrker med materiel og våben og for at udvikle, teste og indkøbe forsvarsteknologi.

Manden er blevet anholdt på baggrund af en arrestordre fra en føderal dommer.

Den anklagede har kontakt det russiske generalkonsulat i Bonn og den russiske ambassade i Berling ’på eget initiativ’ fra maj 2023 og fremefter og tilbudt at samarbejde, lyder det i en udtalelse fra den føderale anklager.

Han skal angiveligt have delt oplysninger fra sit professionelle virke med det formål, at det skulle videregives til den russiske efterretningstjeneste.

Efterforskningen er blevet gennemført i tæt samarbejde med Tysklands agentur for militær kontraspionage, MAD, og Tysklands nationale efterretningstjeneste.

Den anholdte blev stillet for en dommer onsdag og fængslet.

»Denne sag viser, at vores sikkerhedsmyndigheder holder øje med russiske spionage i Tyskland og konsistent tager forholdsregler mod det, siger indenrigsminister Nancy Faeser, der er Tysklands indenrigsminister, i flere tyske aviser torsdag.

»Truslen fra spionage, desinformationskampagner og cyberangreb er nu på et andet niveau«.

I november sidste år blev en tidligere reserveofficer i det tyske militær fundet skyldig i at være russisk spion. En domstol i Düsseldorf gav ham en betinget dom på et år og ni måneder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her