Truslen om en militær intervention i Niger, der skulle afsætte militærdiktaturet, blev torsdag afløst af mere forsonlige toner fra den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas.
»Vi prioriterer diplomatiske forhandlinger og dialog som hjørnestenen i vores tilgang«, sagde Ecowas’ formand, Nigerias præsident Bola Tinubu, ved begyndelsen af topmødet.