I Libyens normalt golde ørkenlandskab er Derna, en by med over 100.000 indbyggere, så godt som skyllet væk. Enorme vandmængder har tordnet gennem området og revet store dele af byen og dens beboere med sig ud i havet.
Dødstallet bliver ved med at stige i det østlige Libyen, hvor stadig flere lig forventes at skylle i land. Nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne siger torsdag, at mindst 11.300 er omkommet i Derna, skriver Ritzau. Tusindvis er stadig meldt savnet. Byens borgmester, Abdulmenam Al-Ghaiti, udtalte onsdag, at han frygter, at oversvømmelserne har kostet op til 20.000 mennesker livet.
Derna er særlig hårdt ramt af de massive vandmængder, som stormen Daniel søndag bragte med sig, og det enorme regnskyl fik to dæmninger nær byen til at bryde sammen og udløse en voldsom stormflod. Nye satellitbilleder, der viser Derna før og efter katastrofen, giver et indblik i, hvor meget der er gået tabt.
fortsæt med at læse




























