Den danske regering vil hjælpe politiet i Sverige med at få bugt med den svenske bandekrig, hvis der kommer en anmodning fra den svenske regering eller det svenske politi, fastslår justitsminister Peter Hummelgaard (S).
»Vi er som altid klar til at hjælpe Sverige, hvis svenskerne har behov for det. Om vi har mulighed for at hjælpe og med hvad, vil i sagens natur være helt afhængig af, hvad svenskerne konkret måtte have behov for«, siger han.



























