Selv om den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har lovet at bruge alle nødvendige ressourcer på at stoppe bandekrigen i Sverige, tyder intet på, at krigen er ved at gå ned i gear. Snarere tværtimod.
Mandag begærede svensk politi en kun 16-årig dreng varetægtsfængslet, fordi politiet mistænker ham for at have skudt tre mennesker i sidste uge ved to forskellige hændelser, der hver især sendte nye rystelser gennem det svenske samfund.




























