Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Kenya og andre lande er kun lige ved at komme ovenpå efter den en voldsom tørke. Nu er oversvømmelser på vej.

Dødstal efter oversvømmelser i Kenya er næsten fordoblet til 120

Borgere i Kenya bevæger sig gennem de enorme vandmasser den 23. november efter at være blevet fordrevet som følge af store mængder regn. Foto: Thomas Mukoya/Ritzau Scanpix
Borgere i Kenya bevæger sig gennem de enorme vandmasser den 23. november efter at være blevet fordrevet som følge af store mængder regn. Foto: Thomas Mukoya/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Dødstallet som følge af oversvømmelser har i Kenya nået 120 personer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er det næsten fordoblet, siden meldingerne i weekenden lød, at mindst 70 mennesker havde mistet livet.

Kenya og nabolandene Somalia og Etiopien er kun akkurat ved at komme ovenpå efter den værste tørke i årtier.

Nu er der i stedet voldsomme oversvømmelser forårsaget af store mængder regn, som har forbindelse til vejrfænomenet El Niño.

Mere end 89.000 husholdninger er blevet tvunget på flugt og huses i stedet i 112 forskellige lejre, har Raymond Omollo, en højtstående embedsmand i indenrigsministeriet, udtalt ifølge nyhedsbureauet AFP.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her