De har gået i timevis. Når de møder israelske soldater, der retter deres geværer mod dem, rækker de hænder op og viser deres id-kort – eller vifter med hvide klude. Overalt omkring dem kan man høre geværild og den konstante summen fra droner. Langs vejene ligger der murbrokker og lig.
Titusinder af palæstinensere er flygtet fra den nordlige del af Gaza, hvor de sværeste kampe foregår, til den sydlige del, men det er en farlig rejse, fortæller mindst ti palæstinensere, som The New York Times har talt med på stedet eller telefonisk.




























