I Queensland i Australien er der store oversvømmelser efter en tropisk storm. Tusindvis står uden strøm.

Australien ramt af store oversvømmelser efter tropisk storm

Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Myndigheder i Australien opfordrer flere tusinde mennesker i den nordlige del af delstaten Queensland til at flytte sig til højereliggende områder.

Det sker på grund af risiko for oversvømmelser efter voldsomme regnskyl. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen blev regionen ramt af en tropisk storm. Ifølge en australsk vejrprognose kan vandstanden søndag overstige en rekord fra 1971 på 4,1 meter.

Omkring 10.500 personer står uden strøm i Queensland. Det fortæller Steven Miles, som er delstatens førsteminister, ifølge AFP.

Han siger desuden, at lufthavnen i Cairns i det nordøstlige Queensland har måttet lukke ned.

»Jeg har talt med folk i området, som siger, at de aldrig har set nedbør som denne gang. Og det er personer, som har boet i den nordlige del af staten hele deres liv«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her