På en måde er historien om Sydafrika og Israel en fortælling om et sæt bedste venner, der endte som fjender.
I årevis var sydafrikanerne dybt afhængige af israelske våbenleverancer for at vedligeholde det apartheidsystem, der efter internationale sanktioner i slutningen af 1980’erne hang i en tynd tråd. Da det endelig faldt sammen, blev landenes flettede fingre udskiftet med knyttede næver.