Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger lørdag, at han forventer, at et antal nye vestlige forsvarspakker til sit land kommer på plads i næste måned.
»Vi forbereder nye aftaler med partnere - stærke bilaterale aftaler«, siger Zelenskyj i sin daglige videotale.
»Januar og februar bør bringe tilsvarende resultater. Der er allerede specifikke datoer for, hvornår nye og stærke dokumenter forventes«.
Efter at Rusland iværksatte en invasion af Ukraine i februar 2022, har Ukraines vestlige allierede tilført en hidtil uset mængde af militær og anden hjælp til Ukraines forsvar.
Leverancer fra USA er udfordret
Krigen er nu på vej ind i dens tredje år, og der har ikke været store ændringer på frontlinjen de seneste 12 måneder og med en større modstand mod mere hjælp fra USA har betydet, at tilførslen af midler og udstyr ikke er kommet med samme hastighed de seneste måneder.
Zelenskyj sætter ikke navn på, hvilke lande han håber at lave aftaler med. Den ukrainske præsident har brugt ugevis på diplomatiske fremstød for at sikre landet mere politisk og militær støtte.
Præsidenten har ofte gentaget, at Ruslands luftangreb denne vinter samt langsomme og opslidende offensiv i det østlige Ukraine understreget behovet for at styrke Ukraines land- og luftforsvar.
Tidligere i januar sagde Storbritannien, en af Ukraines stærkeste støtter, at det vil øge dets støtte til Ukraine i det næste finansår til 2,5 milliarder pund.
Det svarer til omkring 21,7 milliarder kroner.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde tirsdag, at han vil tage til Ukraine i februar for at færdiggøre en bilateral aftale om sikkerhedsgaranti, der vil betyde, at Frankrig leverer mere sofistikerede våben - heriblandt langtrækkende krydsermissiler.
ritzau
fortsæt med at læse




























