Niels Thomsen var ikke ved at køre galt af bare lettelse, da han i sin bilradio hørte miljøminister Magnus Heunicke (S) forklare, at jordskreddet i Ølst er ved at stabilisere sig og ikke længere risikerer at ramme husene i Ølst syd for Randers, hvor Niels Thomsen bor.
»Altså, i den sidste tid har jeg ikke været nervøs for selve jordskreddet. Det der med, at mudderet er holdt op med at skride, havde vi nok hørt andre steder«, siger Niels Thomsen.



























