Herbert Fritz ønskede ifølge østrigske medier at bevise, at Afghanistan er et sikkert sted at opholde sig.

84-årig østrigsk højreekstremist er løsladt af Taleban

Lyt til artiklen

En østrigsk statsborger, som rejste til Afghanistan, angiveligt for at dokumentere, at landet er sikkert at opholde sig i, blev af Taleban løsladt søndag efter ni måneder i fangenskab i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

84-årige Herbert Fritz, der ifølge østrigske medier har tæt forbindelse til det ultraekstremistiske højre, ankom i Qatars hovedstad, Doha, efter at være blevet løsladt af Taleban.

Fritz blev anholdt i maj, efter at have trodset Østrigs årelange advarsel om at rejse til Afghanistan.

Taliban overtog magten i landet igen i 2021, og indførte en lovgivning under streng fortolkning af islam.

»Jeg tror, at det var uheldigt, men jeg vil gerne besøge landet igen«, sagde han til fremmødte journalister, da han ankom til Doha.

»Der var nogle rare mennesker, men der var også nogle tåbelige mennesker, det er jeg ked af, tilføjede Fritz, da han blev bedt om at beskrive dem, der havde taget ham til fange.

De østrigske myndigheder takkede Qatar for at bistå arbejdet i forbindelse med den 84-åriges løsladelse.

Hverken Talibans indenrigs- eller udenrigsminister er vendt tilbage med en kommentar til AFP.

Ifølge den østrigske avis Der Standard, var en af Fritz’ passioner at besøge ’farlige’ steder, herunder Afghanistan og det østlige Ukraine.

I forsøget på at bevise, at det Taliban-styrede Afghanistan er sikkert, rejse han sidste år dertil og offentliggjort en artikel ved navn ’Ferie med Taleban’ på et ultra højreorienteret medie.

Kort herefter blev han anholdt anklaget for at have spioneret.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her