»Jeg vil stemme på Trump med en mund fuld af opkast. For jeg kan ikke stemme på Joe Biden«, siger en kvindelig vælger, der frygter udsigten til at skulle vælge mellem Joe Biden og Donald Trump til præsidentvalget i november.
Ordene falder for rullende tv-kamera på CNN. Hendes veninde, som står ved siden af, siger hun, vil stemme på Joe Biden, selv om hun er republikaner og helst vil se Nikki Haley som præsident. Men først vil hun græde, siger hun.


























