Ifølge Aftonbladets oplysninger blev en nu afdød mand ramt af flere skud fra et automatvåben torsdag aften.

Mand er død efter skyderi ved spisested syd for Stockholm

Foto: 10430 Christine Olsson/Ritzau Scanpix
Foto: 10430 Christine Olsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En mand, der torsdag aften blev skudt i Fittja, der ligger syd for hovedstaden, Stockholm, er død, skriver svensk politi på sin hjemmeside. Manden blev skudt ved et spisested.

»Den person, der blev fundet skudt er afgået ved døden, og de pårørende er underrettet. Det drejer sig om en mand i 30’erne«, skriver politiet og tilføjer:

»En drabsefterforskning er indledt«.

Politiet fik anmeldelse om skyderiet omkring klokken 21.20. Nadya Norton, der er pressetalsperson for politiet, siger, at manden ikke blev skudt inde på restauranten.

»Den her person, der blev skudt, må være kommet derind«, siger hun til den svenske avis Expressen.

Til det svenske nyhedsbureau TT vil politiets pressetalsperson ikke oplyse, om nogen er blevet anholdt, eventuel mistanke om, hvem der står bag, eller hvilken type af våben, der blev brugt.

Opdateres ...


ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her